Rose flyttede hjemmefra i dag. Det var svært at skulle se hendes smukke ansigt for sidste gang. Familie og venner var med til på smuk vis at synge Rose ud. Hun overnatter 5 gange i et kølerum på Bispebjerg inden vi skal tage den sidste afsked på mandag. Birgitte og Lara sover. Jeg kan ikke. Dagen har været fyldt med indtryk, og nu er der stille. Stilheden giver plads til at realiteterne åbner sig for mig. Jeg har mistet Rose og alt det hun var. Det er ikke til at forstå, og endnu svære at bære. Der er ikke så meget af det jeg mærker savnet fra endnu, men visheden om at hendes lys for altid er slukket her på jorden er ganske urimelig.