Diagnosen - del 2

Mens lægen var ude for at finde en ny tid, talte vi selvfølgelig om hvad han mon ville komme tilbage for at forklare om. Jeg husker ikke så tydeligt, hvad vi sagde til hinanden, og jeg tror også vi mest ventede i spænding på hvilken besked vi mon ville få.
Lægen kom ind og satte sig ved siden af os, kiggede ned og sagde med nøgternt tonefald: Vi kommer ikke udenom at jeres barn har en hjertefejl, en svær hjertefejl.

Disse første ord har prentet sig fast. Resten af hvad han sagde, husker jeg ikke som ord, men mest som fortællingen om, at vores barn havde trukket et meget uheldigt lod i livets lotteri, og at vi blev opfordret til at overveje abort. Ved en samtale senere samme dag, fik vi beskrevet og illustreret hvori hjertefejlen bestod og hvad der skulle til af operationer for at holde vores barn i live, og så kunne han i øvrigt fortælle os at det sandsynligvis var en pige.

Pludselig var alt bare forandret. Vores forestillinger om vores kommende barn gik ikke længere på sammenligninger med Lara, om det var stor eller lille, om det vendte rigtigt i forhold til at skulle fødes, og om hvornår i fostertilstanden det udviklede hvad. Alt var reduceret til et hjerte som var helt forkert.